Grundet den konstante ændring af råvarepriser og herved jævnlige prisreguleringer, har vi for en periode valgt ikke at have priser tilgængelige under de enkelte produkter på hjemmesiden. De priser der må være på siden er ikke at betragte som opdateret. Kontakt os gerne for mere information på 27 58 08 24​

Få en brændeovn fra et af Danmarks førende mærker

Er I på udkig efter en brændeovn til boligen? Hos Grill og Pejs forhandler vi brændeovne fra de førende mærker i Danmark, herunder bl.a. Heta A/S og RAIS A/S. Vi er beliggende i Nykøbing Sjælland, hvor vi har mange kunder fra nærliggende byer såsom Odsherred og Holbæk. Du kan dog købe en brændeovn hos os, uanset hvor i landet du bor henne.

Hvilken brændeovn skal jeg vælge?

Der findes et utal af brændeovne og pejse – både danske og udenlandske. En pejs kan være stor eller lille, med eller uden gitter og være væghængt eller indbygget. De bygger alle på nogle få grundlæggende principper for god varmeafgivelse. Alligevel er brændeovne meget forskellige, både hvad angår design, kvalitet og daglig anvendelse.

Ved installation af brændeovn er det vigtigt, at den har en prøvningsattest, som viser, at den overholder miljøkravene til partikelforurening. Denne følger automatisk med, når I køber en brændeovn hos os. Her kan du se en oversigt over de mest almindelige typer brændeovne og pejse samt den form for varmeafgivelse, der karakteriserer dem:

Strålevarme

Dette er typisk en lidt ældre brændeovn. Dog fås enkelte nye brændeovne med strålevarme. De er kun bygget op i ét lag og sidepladerne omkring ovnen (brændkammeret) er det eneste, der skiller brændet fra omgivelserne. Da brændeovnen kun er bygget op i det ene lag, bliver den hurtigt varm. Den kan endda blive glohed på ydersiden. Varmen stråler ud og varmer især rummet tæt på ovnen op. Da ovnen ikke er så god til at fordele varmen, anvendes den gerne i mindre rum.

Konvektionsvarme

De fleste brændeovne bygges i dag efter konvektionsvarmeprincippet. Konvektionsovne er bygget op af flere lag jern. De har en ”kappe” af jern uden om selve brændkammeret til luftet i kanalerne, og da varm luft stiger til vejrs, suges der helt automatisk kold luft ind i bunden af ovnen. Det er dét, man kalder konvektion. 

Konvektionen sætter luften i bevægelse og får dermed varmen til at fordele sig jævn i rummet – derfor er den også god i større rum. Konvektionsovne bliver normalt ikke så varme på overfladen som strålevarmeovne, og derfor kan man som regel møblere tættere på.​

Pejseindsatse

​Pejseindsatsen er i dag en moderne brændeovn, som enten kan bygges ind i en eksisterende åbenpejs, eller ved udskiftning af gammel ovn. Man kan også bygge den som fritstående eller som indbygning i en eksisterende væg eller skorsten, hvor forholdene tillader dette.

Træpilleovne

Træpilleovnen er en brændeovn, hvor brændslet er træpiller. Den er forsynet med en del mekanik og elektronik, som hjælper til med at fordele varmen rundt i op til flere rum. Træpilleovnen kan anvendes som en almindelig varmekilde eller tilsluttes som et fyr, der varmer vand op, som sendes rundt i radiatorerne. Læs mere om træpilleovne her.

Gaspejse-/brændeovne

Gaspejsen er stille men støt på vej frem i Danmark, og kan anvendes med bl.a. flaskegas eller naturgas. Enkelte modeller brænder også på bygas (denne del er ikke så udbredt i Danmark, da der kun er få steder, muligheden er til stede). Gaspejsen er den lette og hurtige måde at få varmen på. Med ét klik på fjernbetjening eller smartphone-app, er der flammer i ovnen. Ligesom at man ved ét tryk på en knap kan slukke pejsen.

Ring til os og høre mere om mulighederne

Men hvad koster det at få brændeovn? Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker en konkret pris eller en snak om de forskellige muligheder. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på den ønskede brændeovn.

Kontakt os ved at ringe på telefon: 27 58 08 24 eller skrive til e-mail: info@grillogpejs.dk, så vender vi tilbage lige så snart vi kan.​

​Skal vi skal kontakte dig?

Udfyld formularen her på siden, hvis du har spørgsmål. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Følg os

Følg me​d på Facebook eller Instagram for at se vores nye produkter, konkurrencer og gode kampagner

Åbningstider

mandag: Lukket i butik (montagedag)
tirsdag: Lukket i butik (montagedag)
onsdag: Lukket i butik (montagedag)
​torsdag: 12.00 - 17.00
fredag:   12.00 - 16.00
lørdag: 10.30 - 14.00
søndag: lukket